Forskellen mellem Arabica og Robusta kaffe: Find din favoritkaffe

Arabica og Robusta - to af de mest populære typer af kaffe i verden

Begge typer har deres egne unikke smagsprofiler, fordele og udfordringer. Men hvad er egentlig forskellen mellem de to typer kaffe?

Arabica og Robusta

Arabica kaffe er den mest almindelige type af kaffe i verden og anses for at være en højere kvalitet end robusta. Dette skyldes blandt andet den mildere og mere komplekse smag, et lavere koffeinindhold og en let sødme. Arabica bønner vokser på høje bjergsider og har behov for et køligere klima. De er også mere sarte og skrøbelige, hvilket kan gøre dem mere udfordrende at dyrke.

Robusta kaffe er en mere hårdfør plante med et højere koffeinindhold. Den er nemmere at dyrke og har en dybere, mere bitter smag. Robusta bønner er ofte billigere end arabica, men mange mennesker finder smagen for stærk til at nyde alene.

Hos Helles Gavekurv vælger vi vores eget kaffesortiment og pakker selv de ristede bønner. Vi har valgt kun at forhandle Arabica kaffe for at sikre den bedst mulige kvalitet og oplevelse til dig som kunde.

Uanset om du er til mild eller kraftigere kaffesmag, har Helles Gavekurv den perfekte kaffe til dig.

Lysristet, mellemristet og mørkristet kaffe

Kaffe findes også i forskellige ristede grader. Kaffe købes typisk lysristet, mellemristet eller mørkristet, og de forskellige ristningsgrader har hver deres egen smag, duft og oplevelse.

Læs mere om lysristet kaffe, mellemristet kaffe og mørkristet kaffe her.

Du finder en kaffe til enhver smag

Helles Gavekurv er ejet af Helle, der driver den fysiske lokalbutik Kaffebønnen i Vordingborg på Sydsjælland. I Kaffebønnen har vi specialiseret os i at tilbyde kaffe af høj kvalitet siden vi startede og det er grundstenen i vores forretning.

Vi har valgt at udvide gennem vores webshop Helles Gavekurv, så du kan få adgang til god kaffe uanset hvor du bor i landet.

Vi har et bredt udvalg af forskellige kaffetyper, og vi vælger selv vores sortiment. Vi opbevarer de hele kaffebønner for at sikre den bedst mulige kvalitet, men kan også male kaffebønnerne, så du får en skøn friskmalet kaffe, der passer til din foretrukne brygningsmetode.

Se hele vores udvalg af kaffe her.

Tilbage til blog